lørdag den 5. maj 2007

Hvem er vi?

Skrevet af Thorbjørn 12. august 2003

Ja det er et godt spørgsmål. Vi er omkring 20 faste medlemmer af Brune Stjerne. Det startede i 1997 og var egentlig mest tænkt som en praktisk foranstalning.

Nogen af os havde længe rejst til Hamburg for at se fodbold. Men den eneste måde vi kunne være sikre på at få billetter var hvis vi dannede en fanklub og meldte os ind i Fanladen. Og så gjorde vi det. Senere er der kommet flere til og der er kommet mere liv i Brune Stjerne, med møder, øl, hjemmesider og julefrokost.

Man kan ikke melde sig ind i Brune Stjerne. Vi er ikke en almindelig forening med medlemslister og den slags. Men nogen gange tager folk med på en tur eller også møder vi nogle i Hamburg. Og hvis det er sjovt – jamen så er man med. Mere lukket er det altså heller ikke.

Men hvem er vi så? En spørgeskemaundersøgelse ville måske komme op med en konklusion, der var nogenlunde sådan her:

- Alle bor i København. 45% på Nørrebro, 45% på Vesterbro og 10% andre steder.
- 20% af Brune Stjerne er kvinder. 80% er ikke...
- 95% af medlemmerne er mellem 25 og 35 år. Gennemsnitsalderen er 30.
- Socialt set er brune Stjerne en blandet gruppe. 25% er håndværkere, 20% er studerende og 10% er uddannet bibliotekar...
- Politisk spænder medlemmerne mellem Det Radikale Venstre og Ungdomshuset. 65% stemmer til venstre for socialdemokratiet
- 45% holder med FCK, 45% med Brøndby IF og 10% med BK Frem. 60% er medlemmer af enten Copenhagen Cooligans eller Brøndby Pubspotters
- 90% af medlemmerne foretrækker værtshuse frem for cafeer, selvom 25% spiser brunch mere end en gang om måneden.
- 80% siger de ønsker at købe økologisk. Af disse handler 40% primært i Netto...
- 87% ville gerne se Pia Kjærsgaard slås med en stor hund. Af disse ville 74% holde med hunden.

Ingen kommentarer: